Hvis du er den stolte ejer af en
hundehvalp på mellem 3 og 6 mdr., kan du og din hvalp starte på et
hvalpemotivationshold. Hvalpen er i denne periode meget modtagelig
for nye indtryk. Det er vigtigt at hvalpen kommer ud og møder andre
venlige mennesker og hunde - hvilket I får mulighed for på dette
kursus.
Du og hvalpen præsenteres for
lyst-betonet indlæring og træning. Dette har til formål at styrke
lederskabet og tilliden mellem dig og hvalpen.
Kurset strækker sig over ca. 2 mdr.,
hvor der foruden teoretisk orientering foregår en del praktisk
træning med hvalpen.
-
Miljøtræning - lyde,
trafik, trapper, broer m.m. i bymæssig bebyggelse og i naturen.
-
Social samvær -
fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker.
-
Indkald og
håndteringsøvelser - Hvalpen lærer at komme, at sidde,
at stå og at ligge roligt.
-
Lederskabs- og
kontaktøvelser - ejeren får ideer til daglig træning som
flokfører.
-
Gå i line - hvalpen
motiveres til at følge sin ejer i løs line.
-
Søgeudvikling -
hvalpens interesse for at søge efter ting og godbidder udvikles
på en sjov og spændende måde.