Nyheder fra kredsen


National udstilling påsken 2015

Dansk Kennel Klub Kreds 10 flytter National Udstilling i påsken 2015 til Nykøbing Falster

Udstillingen skulle have været i Næstved, men her er hele området præget af opførelsen af hal 3, der først forventes færdig i løbet af april måned 2015.

I Næstved hober problemerne sig op lige netop i denne periode, idet der bygges en ny hal på de grønne områder, som vi tidligere har brugt til udendørs ringe tæt på de nuværende haller.

Kreds 10 havde selvfølgelig sat næsen op efter, at byggeriet ville stå færdigt inden påsken 2015, men starten blev udskudt og færdiggørelsen forventes først medio 2015, hvilket ville betyde, at der kun ville være plads til 8 ringen indendørs. Da vi i alt skulle bruge 11 ringe, ville vi blive nødt til at placere de sidste 3 ringe i en hal ca. 1 km væk. Desuden bliver en del af P-pladserne i øjeblikket brugt til skurvogne og oplagring af byggematerialer i forbindelse med byggeriet.

Midt i september stod det klart, at Næstved byggeriet ikke kunne nå at blive færdigt til påsken 2015.

Heldigvis kunne Guldborgsund Kommune med så kort varsel  tilbyde DKK Kreds 10, den nationale udstilling kunne afholdes i Nykøbing Falster hallerne.

Hallerne i Nykøbing F byder på langt bedre faciliteter, for her kan alle ringe være indendørs, og der er rigeligt med P-pladser tæt ved hallerne.