Påskeskue 2022 i Horbelev

Kreds 10’s hyggelige Påskeskue afholdes som sædvanligt i Horbelevhallen, Sportsvej 1B, 4871 Horbelev



Udstillingen åbner for publikum og udstillere kl. 8.30 og bedømmelserne starter kl. 10.  Vi forsøger at arrangere ringtræning fra 9.15 – 9.45 - fortrinsvis for nye udstillere. 
Dommere: Merete Dalgaard og Pi Rasmussen. 

Skueleder og Coroana ansvarlig: Jeannie Kristensen, 26241996






Fordeling på racer og i klasser kan kan ses her, ca. en uge før skuet

PM (Praktiske Meddelelser) kan ses her, ca. en uge før skuet

Online katalog kan ses her (fra kl 8.00 på skuedagen)



Kom og kik på hunde og få en snak med en af de mange udstillere. Tænker du på at anskaffe en hund, så er der rig lejlighed til at se mange forskellige racer på skuet, hvor mange racer er repræsenterede blandt de tilmeldte hunde fra de store Grand Danois til de helt små Chihuahua. Hundene bliver præsenteret i to ringe og fremvist for to professionelle dommere.

Her er det sjovt at se børnene stolt fremvise deres hunde og spændende at nyde de erfarne udstillere konkurrerer om, hvem der er bedst til at "showe" en veltrænet hund frem til en topplacering blandt de bedste på dagen.

Gratis entré for tilskuere.
Der  kan tilmeldes i parklasse, junior handling,  senior handling og veteranhandling. Priser:  60 kr. for parklasse og junior/senior/veteran handling. Barn og hund tilmeldes på dagen og koster 40 kr. Hunden/hundene skal være tilmeldt skuet i forvejen. 

Selve skuet:

Et skue er god træning for dig og din hund, hvis du eller din hund er ny i "udstillingsverden". Dommerne på vores skuer er ikke autoriseret i alle racer, men har erfaring som dommere. Fordeling af racer til de inviterede dommere, finder først sted, når tilmeldingsfristen er slut og vi har et overblik over tilmeldte hunde. bedømmelserne starter kl. 10 og varer til kl ca 13 - 13.30.

På skuet findes ikke Bedst I Show på "normal" vis, men den bedste  i racen i klassen, som har opnået Excellent (Særdeles Lovende for babyklassen og hvalpeklassen), går videre til store ring. I race ringen bedømmes både hanner og tæver i samme klasse samtidigt. D.v.s. at alle babyklasse hunde indkaldes og bedømmes samtidigt. Vinderen går videre til store ring.
Store ring er for alle der blev bedst i racen i klassen, og vinderen blandt alle racer, går videre til konkurrence om dagens bedste hund.

Alle hunde, der bedømmes, modtager en værdikupon på 25 kr., som kan anvendes på stande eller kredsens bod. 

Cafeteriet er desværre lukket, men vi arbejder på en løsning, så vi kan bestille en påskeplatte udefra, leveret til hallen.
Derfor skal du selv medbringe mad og drikke til hele dagen.

I Horbelev er der plads til 2 ring og hvis der skal være god plads til alle deltagere er der sat maks. på 120 tilmeldte hunde.


Eftermiddagens program begynder, når bedømmelserne i racerne er slut. Alle tider er ca. tider (dommere til store ring fastsættes senere):

13.30 Barn og hund, optil 5 år, 6-10 år, 11-17 år*

14.00 Juniorhandling* -  
14.10 Seniorhandling alder 18-29 år* -  
14.20 Seniorhandling alder 30-59 år* -  
14.30 Veteranhandling +60 år* -  
14.40 Par klasse (2 hunde af samme race)* -  
*Tilmelding  sker ved informationsboden, senest kl 12.


14.50 Bis Baby (vinderen går videre til Påskeskue 22) - 
15.00 Bis Hvalpe (vinderen går videre til Påskeskue 22) -
15.10 BIS Junior (vinderen går videre til Påskeskue 22) -
15.20 BIS Mellemklasse (vinderen går videre til Påskeskue 22) - 
15.30 BIS Åben (vinderen går videre til Påskeskue 22) -
15.40 BIS Champion (vinderen går videre til Påskeskue 22) -
15.50 BIS Brugs (vinderen går videre til Påskeskue 22) -
16.00 BIS Veteran (vinderen går videre til Påskeskue 22) -
16.10 BIS Påskeskue 22 - 

16.20 Tak for i dag og på gensyn til vores Sommerskue (dato og sted endnu ikke fastsat)



Vi håber at kunne indsætte et tilbud om køb af påskeplatte her.

Der  kan tilmeldes i alle officielle klasser, samt i parklasse, junior handling og senior handling. Priser, tilmeldt senest den 21/3:: 260 kr. for første hund, 210 kr. for efterfølgende. 185 kr. for baby og hvalpe. 185 kr. for veteran. Efter den 21/3 og senest den 28/3, koster det 50 kr ekstra. Husk tilmelding lukker ved 120 hunde, uanset at evt. tilmeldingsfrist ikke er udløbet.

Tilmelding til skuet via hundeweb kan du her ------>