Udendørs sommerskue i Hårlev 17. juli 2022






PM (Praktiske Meddelelser) kan ses her PM i pdf



Kom og kik på hunde og få en snak med en af de mange udstillere. Tænker du på at anskaffe en hund, så er der rig lejlighed til at se mange forskellige racer på skuet, hvor mange racer er repræsenterede blandt de 148 tilmeldte hunde fra de store Grand Danois til de helt små Chihuahua. Hundene bliver præsenteret i flere ringe og fremvist for professionelle dommere.

Her er det sjovt at se børnene stolt fremvise deres hunde og spændende at nyde de erfarne udstillere konkurrerer om, hvem der er bedst til at "showe" en veltrænet hund frem til en topplacering blandt de bedste på dagen.

Gratis entré for tilskuere.

Stand på skuet og sponsorpræmier fra:


Sponsorpræmier fra:

 


Sted:
Hårlevhallens udendørs arealer,  Industrivej 39, 4652 Hårlev.

Dommere:
Til at dømme er Nadja Lafontaine (aspirant),  Martin Nilsson (aspirant) og Lotte Evers inviteret.

Tilmeldingsfristen er udløbet.

På dagen kan der tilmeldes i parklasse, junior handling, senior handling og veteranhandling. Hunden/hundene skal være tilmeldt skuet i forvejen. 

Formiddagens program:
kl. 08.30 Arealet åbnes for adgang. Bemærk kun opsætning af telte ifølge kort. Du er velkommen til at medbringe en stol ved ringsiden, men ingen vogne og kravlegårde.
Kl. 9.15-9.45: Gratis ringtræning.
Kl. 10.00 Bedømmelserne begynder i de 3 ringe. Dommere er Nadja Lafontaine (ring 1), Lotte Evers (ring 2) og Martin Nilsson (ring 3). 

Bedømmelse i ring 1-3:
Hver race bedømmes for sig. Der gives digitale kritikker, som kan se på hundens egen side på hundeweb, men også via kataloget. I hver race findes der bedste baby, bedste hvalp, bedste junior, bedste mellemklasse, bedste åben klasse, bedste champion, bedste brugshund og bedste veteran. Disse går videre til store ring . Der gives ikke CK i de officielle klasser og derfor vil der ikke være BIR (bedst i racen).
På DKK kreds 10s skuer findes ikke Bedst I Show på "normal" vis, men den bedste i racen i klassen, som har opnået Excellent (Særdeles Lovende for babyklassen og hvalpeklassen), går videre til store ring. 
I race ringen findes den bedste han eller tæve i klassen. Klassevinderen går videre til store ring om eftermiddagen.

Rosetter og værdikuponer
Der vil være rosetter til bedste baby og bedste hvalp. Hver deltagende hund får en værdikupon på 25 kr., som kan bruges til køb af rosetter og i standene.  I kredsens bod er der mulighed for at købe et stort udvalg af rosetter.

Fotos
Der vil blive taget fotos på dagen, som vil blive lagt på kredsen hjemmeside.

Mad og drikkevarer
Hårlev hallen har et velasorteret cafateria. Det er ikke tilladt at medbringen egen mad og drikkevarer på skuet.

Telte, bure, vogne, ”kravlegårde”, stole osv.
Vi opretter "teltzoner", som bliver langs yderkanterne. Du er også velkommen til at sidde ved ringsiden på egen medbragt stol/tæppe.

Husk at medbringe 
Stambog, vaccinationsattest (stikprøvekontrol), nr. skilt (nål til nummerskiltet), tæppe eller bur, vandskål og godbidder til hunden.

Eftermiddagens program:

Store ring
Store ring – alle tider er cirka tider
Ca. 14.00 Barn og hund, optil 5 år, 6-10 år, 11-17 år – pris 30 kr. Bedømmes af en ringtræner.

  Juniorhandling* - Nadja Lafontaine
  Seniorhandling alder 18-59 år* - Martin Nilsson
  Veteranhandling +60 år* - Nadja Lafontaine
  Par klasse (2 hunde af samme race)* -  Lotte Evers
*Tilmelding til ovenstående klasser sker ved informationsboden, senest kl 12, pris 50 kr/klasse

Ca.15.00   Bis Baby (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Martin Nilsson
15.10 Bis Hvalpe (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Nadja Lafontaine
15.20 BIS Junior (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Lotte Evers
15.30 BIS Mellemklasse (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Martin Nilsson
15.40 BIS Åben (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Nadja Lafontaine
15.50 BIS Champion (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Lotte Evers 
16.00 BIS Brugs (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Martin Nilsson
16.10 BIS Veteran (vinderen går videre til BIS Sommerskue 22) - Nadja Lafontaine
16.20 BIS Sommerskue 22 – Lotte Evers
16.30 Tak for i dag og på gensyn til Juleskue den 10/12 i Haslev


Vi håber at DU glæder dig lige så meget som VI gør. På gensyn og hilsen fra udstillingsudvalget.